Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Over 55.000 har ansøgt om hjælp indtil videre, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Regeringen: 100.000 job bliver sikret med Folketingets hjælpepakker

Regeringen har indtil videre modtaget mere end 55.000 ansøgninger til de forskellige hjælpepakker.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mere end 100.000 job bliver sikret med regeringens hjælpepakker.

Det skønner regeringen selv. Skønnet er baseret på, at der er modtaget mere end 55.000 ansøgninger til de eksisterende hjælpeordninger.

» Det er en meget ekstraordinær situation og alvorlig økonomisk periode for Danmark i øjeblikket. Derfor har regeringen spændt et historisk stort sikkerhedsnet på cirka 300 milliarder kroner ud under danske arbejdspladser og virksomheder«.

»Nu er alle hjælpeordningerne oppe at køre, og vi kan se, at der er over 55.000, der har ansøgt indtil videre«, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.

Indtil videre har regeringen lanceret fem kompensationsordninger, der blandt andet skal hjælpe virksomheder bedst muligt igennem coronakrisen.

En af ordningerne er indgået sammen med arbejdsmarkedets parter og handler om lønkompensation til virksomheder.

Med den kan virksomhederne sende ansatte hjem på grund af coronakrisen, hvor staten går ind og dækker op til 30.000 kroner af lønnen hver måned.

Det skal være med til at sikre, at virksomheder beholder deres ansatte frem for at fyre dem.

»Vi ved i dag, at mindst 100.000 danskere kan beholde deres vante job og komme hjem til familien med den normale lønseddel og dermed undgå en fyreseddel, og det glæder mig utrolig meget i disse tider«.

»Det er helt afgørende, at vi hjælper så mange danske lønmodtagere, småerhvervsdrivende, selvstændige og virksomheder igennem krisen, siger Simon Kollerup.

Onsdag havde i alt 176.991 personer meldt sig ledige herhjemme. Det er en stigning på 45.299 siden 8. marts, hvor coronakrisen for alvor brød ud.

Tidligere torsdag vurderede Finansministeriet, at ledigheden kan stige fra 105.000 personer sidste år til mellem 130.000 og 150.000 i år.

Hvor ledigheden i sidste ende lander, kommer til at afhænge af, hvor længe coronakrisen varer, og hvor hurtigt Danmark kommer på benene igen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden