0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To ud af tre indlagte med covid-19 er overvægtige

Blandt samtlige indlagte med covid-19 på tre af landets store hospitaler er 62 procent overvægtige, mens 35 procent er i kategorien svært overvægtige. Selvom overvægt ikke er listet som en risikofaktor, er ekspert ikke overrasket over tallene.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Rune Borre-jensen, Region Midtjylland
Foto: Rune Borre-jensen, Region Midtjylland

Nye tal fra covid-19 indlagte antyder, at ikke bare svær overvægt, men også blot overvægt kan være en risikofaktor for en alvorlig covid-19 infektion

Danmark

Nye tal kæder overvægt sammen med risiko for et alvorligt covid-19-forløb. Det skriver TV2.dk.

Statistik udregnet blandt de indlagte med covid-19 på hospitalerne i Hvidovre, Odense og Aarhus viser, at 62 procent af de indlagte var overvægtige. Tallet for den samlede danske befolkning er ifølge sundhed.dk 51 procent.

»Vi har set det ved lignende influenzaepidemier og pandemier tidligere, og vi ser i Frankrig, England og USA, at der er en overrepræsentation af overvægtige blandt de smittede med covid-19«, siger overlæge på enheden for overvægtige børn og unge ved Holbæk Sygehus Jens-Christian Holm til TV 2.

Overvægt defineres som et BMI på over 25.

35 procent af de indlagte i den nye undersøgelse var svært overvægtige, mens kun 17 procent af den danske befolkning er svært overvægtige.

Overvægtige ikke på ny præciseret liste over risikogrupper

Sundhedsstyrelsen har netop i dag præciseret definitionerne, for hvem der har øget risiko for et alvorlig covid-19 forløb, samt anbefalinger til de forskellige risikogrupper og pårørende.

I de nye retningslinjer bliver overvægt i sig selv stadig ikke betragtet som grund til at være i risikogruppen.

Svær overvægt, forstået som et BMI på over 30, er dog listet som en risikofaktor, hvis man samtidig har en kronisk sygdom. Hvis overvægt alene skal udgøre en risiko, skal ens BMI ligge på mindst 35, vurderer Sundhedsstyrelsen.

»Der er behov for yderligere undersøgelser, for at der kan siges noget sikkert om graden af øget risiko. Det er uklart hvilket niveau af BMI, der bedst vil identificere personer i særligt høj risiko. På det foreliggende vurderes det, at risikoen for alvorligt forløb er betydeligt øget ved BMI>35«, skriver Sundhedsstyrelsen i det faglige grundlag for de nye anbefalinger.

Sundhedsstyrelsens Centerchef Camilla Rathcke udtaler til Politiken, at man ikke kender til undersøgelsen fra Hvidovre, Aarhus og Odense, og derfor ikke kan udtale sig konkret om resultaterne. Blandt andet vil de gerne vide, om der er korrigeret for andre følgesygdomme, eller om der blot er målt på BMI.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter