0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gymnasium samler 250 elever og lærere: »Nemmere at finde ti veganere i Nordjylland end én med coronavirus«

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I denne uge fejrer Nørresundby Gymnasium og HF i Aalborg årets afgangslever, og i den forbindelse er 250 elever og lærere inviteret til et arrangement i skolens kantine.

For mens coronakrisen har sat en stopper for vogntur og fester til den lyse morgen, har gymnasiet være nødsaget til at finde andre alternativer.

Det skriver Nordjyske.

Som erstatning skal elever og lærere spise morgenmad, uddele kåringer og spille rundbold. Og så bliver dagen afsluttet med frokost, vin og øl.

Det er allerede fredag i denne uge, at afslutningen afholdes. Det er få dage, før restauranter og caféer får lov til at genåbne. Men det sker også i en tid, hvor myndighederne fraråder store forsamlinger med mange klasser samlet.

Alligevel ser rektor Søren Hindsholm ikke nogen problemer med, at lærere og elever samles.

» Vi har ikke nogen grænser for, hvor mange vi må samles på skolen, så længe vi overholder afstandskravet på én meter, så det gør vi selvfølgelig«, siger Søren Hindsholm til Nordjyske.

»Jeg frygter ikke, at vi starter nye smittekæder«, tilføjer han.

I retningslinjerne for genåbningen af gymnasier for de ældste elever anbefaler myndighederne blandt andet, at gymnasierne så vidt muligt tidsinddeler klasserne, så de afholder frokost og frikvarter forskudt. Det skal ske, for at der ikke er samlet for mange på samme tid.

Har taget bestik af udviklingen

Søren Hindsholm fortæller, at man med beslutningen har taget bestik af udviklingen i coronasmitte i Nordjylland, hvor der i øjeblikket er flere kommuner, som ikke har registreret nye tilfælde i en uge.

» Det er jo efterhånden nemmere at finde ti veganere i Nordjylland, end det er at finde én med corona«, siger Søren Hindsholm til Nordjyske.

Det er ikke første gang, Nørresundby Gymnasium & HF har fået offentlighedens opmærksomhed under coronakrisen.

I begyndelsen af marts valgte gymnasiet at sende elever på studietur til Italien. Det skete, mens landet allerede dengang var hårdt ramt af coronavirus.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts