Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gevær fundet ved motorvej: Ejer får fængsel i to år og tre måneder

Politifolk tjekkede geværs historik og fandt frem til 42-årig mand fra Randers.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

At ligge inde med et oversavet jagtgevær og ikke at passe ordentligt på det er en alvorlig forbrydelse.

Det er signalet fra Retten i Randers, der fredag har idømt en 42-årig mand ubetinget fængsel i to år og tre måneder, oplyser Østjyllands Politi.

Det var lidt af en tilfældighed, at sagen overhovedet blev rejst. En medarbejder fra Vejdirektoratet fandt i maj sidste år ved Nordjyske Motorvej nær det nordlige Randers en sportstaske med geværet og noget ammunition.

Politiets efterforskere forsøgte derefter at finde frem til ejeren. Det viste sig, at tre af geværets tidligere ejere alle var jægere. De havde havde brugt det, inden det blev savet over.

Opklaringsarbejdet ramte til sidst den 42-årige fra Randers. Hans dna sad på en plasticpose i tasken.

I retten har manden fortalt, at han havde købt geværet. Hvordan det var havnet ude ved motorvejen, vidste han ikke.

Dommeren og de to domsmænd har ikke fundet beviser for, at den 42-årige selv kastede sportstasken fra sig ved motorvejen.

Anker dommen

Men retten har dømt manden for at overtræde straffelovens bestemmelse om skydevåben. Det lå i et skur hos den 42-årige.

»Retten vurderede, at det var særligt skærpende, at han havde opbevaret et farligt, ulovligt skydevåben så skødesløst, og at hans uforsigtighed var med til, at det endte på et offentligt frit tilgængeligt sted«, siger specialanklager Jan Østergaard i pressemeddelelsen.

Han oplyser til Ritzau, at forsvareren mente, at den 42-årige havde overtrådt våbenloven ved at opbevare geværet. Derfor burde straffen være fængsel i fire måneder.

Den 42-årige har på stedet anket til Vestre Landsret.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden