0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Folketingspolitikere kalder minister i samråd om spildevands-udslip

De Radikale, Venstre og Dansk Folkeparti kalder miljøminister i samråd om udledning af spildevand i Øresund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre kalder miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd for at undersøge, om Folketinget kan standse eller udskyde en beslutning om at udlede 290.000 kubikmeter spildevand i Øresund.

Det sker, selv om Lea Wermelin selv har sagt, at beslutningen ligger hos Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommune.

Martin Lidegaard, folketingsmedlem for De Radikale, mener dog, at det i sidste ende er et politisk ansvar.

»Miljøministeren siger, det ikke er hendes bord. Teknik- og miljøborgmesteren i København (Ninna Hedeager Olsen, red.) siger, det ikke er hendes bord, og så lægger de den over til forvaltningen«.

»Men de reagerer jo på det, der er lagt ned over dem politisk«, siger Martin Lidegaard.

Derudover vil partierne have svar på, hvorfor der ikke er andre muligheder for at lede spildevand bort end at sende det ud i Øresund.

Samrådet kommer, fordi forsyningsselskaberne Hofor og Novafos fra mandag og fem dage frem vil pumpe 290.000 kubikmeter spildevand ud i Øresund.

Oprindeligt var planen, at det arbejde skulle starte søndag. Men efter debat om beslutningen er det udskudt til mandag.

Efterlyser forklaring

Årsagen er, at hovedspildevandsåren, hvori spildevand fra Gentofte, København og Frederiksberg løber, bliver midlertidigt lukket.

Beslutningen har mødt massiv kritik. Blandt andet har Danmarks Naturfredningsforening kaldt det helt uhørt.

Lea Wermelin opfordrede lørdag kommunerne til at stoppe udledningen.

Men hun understregede også, at var en kommunal beslutning og ikke hendes ressort.

»Det er en kommunal afgørelse, som jeg ikke har mulighed for at gribe ind i«.

»Derfor skal min opfordring til kommunerne være at stoppe udledningen, som den er planlagt, og undersøge, om det er muligt at finde alternativer«, sagde Lea Wermelin lørdag aften.

Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen vil i løbet af søndag modtage en orientering om sagen fra forvaltningen i kommunen.

Hun har blandt andet spurgt forvaltningen, hvilke politiske handlemuligheder der er i sagen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce