0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsigtighedsprincippet har styret corona-indsatsen. Nu får det kritik

Plejehjemmene blev lukket, og de pårørende må stadig som hovedregel kun besøge udendørs. Det blev gjort ud fra et forsigtighedsprincip. Men princippet møder kritik. Er det blevet for overforsigtigt?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark

Forsigtighedsprincippet. Det har gennemsyret myndighedernes og regeringens håndtering af coronaepidemien. Statsminister Mette Frederiksen sagde det allerede på sit første pressemøde 11. marts. Senere har embedsmænd ligefrem kaldt det et »ekstremt forsigtighedsprincip«.

Princippet har blandt andet ført til besøgsforbud på plejehjem og meget restriktive regler for kontakten mellem plejehjemsbeboere og pårørende. Men nu finder flere, at princippet fylder for meget, selv om der er blødt op på det seneste.

Næstformand i Det Etiske Råd Bolette Marie Kjær Jørgensen sidder i en arbejdsgruppe i rådet, som ser særligt på de sårbare grupper under coronakrisen. Hun mener, at nedlukningen af plejehjemmene i begyndelsen gav mening, men at den nu er gået for vidt.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts