0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trainsurfer faldt af toget med hovedet først

En mand er uden for livsfare, efter at han faldt ned fra et tog med hovedet først, melder politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politi er sent søndag aften rykket ud til en sag om trainsurfing, hvor en 39-årig mand er kommet til skade.

Det oplyser vagtchef Morten Steen ved Københavns Vestegns Politi.

»Vi fik en anmeldelse, der lød på en personkørsel på Glostrup Station. Men der har formentlig været tale om en trainsurfer. En, der har siddet bag på toget og er faldet af«, siger vagtchefen.

Ifølge aviserne B.T. og Ekstra Bladet faldt manden ned fra toget med hovedet først.

Han er dog uden for livsfare, melder Morten Steen.

»Han har fået sig en stor flænge i hovedet, som er blevet syet, og så har han formentlig fået en kraftig hjernerystelse«, siger han.

Kort efter midnat natten til mandag er politiet i gang med yderligere undersøgelser i sagen.

»Vi undersøger, om vi skal rejse sigtelser i sagen, men vi har ikke nået at snakke med ham endnu. Vi skal også indhente overvågning«.

»Men er forholdene sådan, at han har udført trainsurfing, så kunne han godt blive sigtet for overtrædelse af jernbaneloven«, siger Morten Steen.

Det var en DSB-medarbejder, som indgav en anmeldelse om hændelsen klokken 22.12.

ritzau

Annonce