0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Britta Nielsens børn idømt fængselsstraffe

Britta Nielsens voksne søn og døtre får års fængselsstraf for hæleri.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Discovery Networks Danmark/'brit/Ritzau Scanpix
Foto: Discovery Networks Danmark/'brit/Ritzau Scanpix

Britta Nielsens døtre, Samina (tv)og Jamilla Hayat, stod frem i programmet 'Brittas døtre taler ud' på Kanal 5.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Retten i Glostrup idømmer Britta Nielsens tre voksne børn mellem halvandet og tre et halvt års fængsel for groft hæleri ved at have fået del i millioner fra morens svindel.

Britta Nielsen blev i februar idømt seks år og seks måneders fængsel for at have svindlet sin arbejdsplads, Socialstyrelsen, for cirka 117 millioner kroner gennem 25 år.

33-årige Samina Hayat idømmes fængsel i tre år og seks måneder.

36-årige Jamilla Hayat idømmes fængsel i et år og seks måneder.

Begge døtrene har stået frem på tv og har erklæret sig uskyldige.

En søn idømmes fængsel i to år og seks måneder.

Alle tre børn ankede på stedet dommene til landsretten.

»Vi mener helt klart, at det er i den hårde ende«, siger Jan Schneider, forsvarer for sønnen.

Forskellige tiltaler

Anklagemyndigheden havde tiltalt de tre voksne børn for groft hæleri for forskellige beløb.

Den yngste, 33-årige Samina Hayat, var tiltalt for at have fået cirka 37,2 millioner kroner. Pengene er blandt andet brugt på heste og et ophold på det anerkendte stutteri Schockemöhle i Tyskland.

Midterbarnet, 36-årige Jamilla Hayat, blev tiltalt for et beløb på knap 3,5. For pengene fik hun ifølge anklagemyndigheden blandt andet en andelslejlighed, en Land Rover og en Audi A4.

Den 40-årige søn var tiltalt knap 10,7 millioner kroner. Cirka 190.000 kroner valgte anklagerne dog at trække fra i retten, da de var ført tilbage. Pengene er blandt andet brugt på grunde i Sydafrika.

De tre børn har nægtet sig skyldige. De har forklaret, at de troede, at pengene kom fra arv. Reelt var arven fra faren dog kun på 290.000 kroner.

»Vi er meget tilfredse. Med det store forbrug af penge kan de ikke have været uvidende om, at der var noget galt«, siger anklager Kia Reumert.

Døtre var ikke i retten

Kun sønnen er til stede i retten torsdag. Han ser tydeligt påvirket ud. De to døtre er ikke mødt op.

Britta Nielsen var indkaldt som vidne i sagen mod børnene, men da hun blev ført ind i retten, afviste hun. Normalt er man forpligtet til at vidne, men som mor har hun lov til at lade være.

I sagen mod børnene har anklagerne påstået, at de tre børn har fundet det overvejende sandsynligt, at pengene kom fra kriminalitet. Ellers har de indset muligheden for det og forholdt sig accepterende til den.

Men anklagemyndigheden har altså ikke ment, at børnene direkte fik at vide, at pengene kom fra kriminalitet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts