0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Familie på fire og solobilist i frontalt sammenstød

To biler er lørdag aften stødt sammen på Isterødvejen ved Hillerød, og der er i alt fem tilskadekomne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To biler er lørdag aften kørt sammen på Isterødvejen ved Hillerød.

Der er i alt fem tilskadekomne, oplyser Ole Hestebæk, som er vagthavende ved Nordsjællands Politi.

Frederiksborg Brand & Redning oplyser på Twitter, at de to biler er kørt frontalt sammen.

Fire af de tilskadekomne er bragt til traumecentret på Rigshospitalet, mens den femte er bragt til hospitalet i Hillerød.

Der befandt sig en familie - mor, far og to børn - i den ene bil. Den anden bil blev ført af en solobilist, oplyser Ole Hestebæk.

Der er både flere ambulancer og en helikopter på stedet, skriver TV2.

Nordsjællands Politi skriver på Twitter, at vejen er spærret mellem Fredensborgvej og Overdrevsvejen. Politiet opfordrer til at køre ad andre veje.

ritzau

Annonce