0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Farlige piller er tabt på gaden i Ringsted

Politiet advarer mod en pakke med 56 piller af mærket Leponix eller Clozapin, som kan medføre hjertestop.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En borger har mandag henvendt sig til politiet, efter at vedkommende har tabt en pakke med 56 piller på Klosterpark Allé i Ringsted.

Medicinen kan være farlig at indtage, advarer Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Der er tale om et stærkt antipsykotisk præparat af mærket Leponix eller muligvis Clozapin.

Patienter, der tager medicinen, er undergivet en særlig kontrol, da der ved indtagelse kan ske hjerterytmeforstyrrelser eller pludselige hjertestop.

»Indtagelse kan altså skabe en særlig kritisk og behandlingskrævende situation, hvorfor politiet beder borgerne om hjælp til at indberette, hvis medicinen findes«, lyder det i pressemeddelelsen.

Hvis man finder medicinen, skal den afleveres på nærmeste apotek hurtigst muligt. Man kan også kontakte politiet, som så vil håndtere medicinen.

ritzau

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden