0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Undersøgelse af fratrådt SSI-chef har kostet over ti millioner

Kammeradvokatens undersøgelse af tidligere direktør for Statens Serum Institut har mødt kritik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mads Melbye fratrådte kort efter sin stilling som direktør for Statens Serum Institut.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kammeradvokatens omtalte undersøgelse af Mads Melbye, tidligere direktør for Statens Serum Institut, har kostet over ti millioner kroner.

Det fremgår af et folketingssvar fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).

Kammeradvokaten indledte en undersøgelse for at afklare en række spørgsmål om blandt andet habilitet ved aftaler og eventuelle brud på databeskyttelsesregler.

Undersøgelsen mundede ud i, at Kammeradvokaten anbefalede at indlede en tjenestemandssag mod Mads Melbye. Han fratrådte kort efter sin stilling som direktør for Statens Serum Institut.

Der blev ifølge Kammeradvokaten fundet ’alvorlige’ overtrædelser af habilitetsregler i forbindelse med ansøgninger om hiv-patenter og forhandlinger om en licensaftale med Serum Institute of India.

Kammeradvokatens undersøgelse har ført til kritik, der er beskrevet i flere medier. Særligt, fordi sagen har kørt, mens coronakrisen har været i gang i Danmark.

I april skrev seks forskere ifølge Berlingske et brev til Folketingets Sundhedsudvalg. Heri kaldte de forløbet ’overordentligt skadeligt af flere årsager.’

Tidligere i april havde Weekendavisen beskrevet sagen som en magtkamp mellem Mads Melbye og Sundhedsministeriets departementschef.

Igen i maj beskrev Weekendavisen på baggrund af anonyme kilder i Statens Serum Institut, at de ansatte følte sig dårligt behandlet af Kammeradvokatens jurister.

»Det hele er så grimt, og medarbejderne behandles respektløst«.

Mads Melbye har selv erklæret sig for uforstående og rystet over, at Kammeradvokaten skulle indlede en undersøgelse.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts