0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Håndværker kørt til observation efter voldsom tagbrand i København

En håndværker blev kørt til observation for røgforgiftning efter brand i Borgergade i det indre København.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

En voldsom brand brød onsdag ud i en bygning nær Hotel Wakeup i Borgergade i København. Ingen er kommet til skade.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der udbrød brand i taget på en bygning nær Hotel Wakeup i Borgergade i København onsdag formiddag.

Det fortæller vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Ingen kom til skade ved branden, men en håndværker blev kørt til hospitalet til observation for røgforgiftning, oplyser politiet og Hovedstadens Beredskab.

Politi og brandvæsen modtog anmeldelsen klokken 11.

Hos Hovedstadens Beredskab fortalte operationschef Michael Møller, at det ikke var selve hotellet, der var brudt i brand. Det var derimod en nabobygning på adressen Borgergade 11 - tæt på Kongens Have.

»Vi er mange brandfolk på stedet«, sagde Michael Møller.

Flammer og en tyk, sort røgsøjle kunne ses stige op fra stedet.

De omkringliggende gader blev spærret på grund af indsatsen, oplyser Københavns Politi. Brandfolkene arbejdede både fra Borgergade og fra Adelgade.

Ilden havde fat i såvel byggematerialer som tagkonstruktionen. Branden bredte sig desuden til den underliggende etage, oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Efter godt to timers indsats var branden slukket. Men der var flere vandskader i bygningen.

I Københavns Politi kan man først på eftermiddagen onsdag ikke udtale sig om årsagen til brandens opståen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts