0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

15 kvinder har søgt om erstatsning efter mangelfulde screeninger for brystkræft på Ringsted Sygehus. 13 af dem får nu erstatning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mangelfulde kræfttjek: 13 kvinder får 5,6 millioner i erstatning

Erstatninger for mangelfulde kræftundersøgelser på Ringsted Sygehus svinger fra 22.000 til tre millioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det vakte opsigt, da Jyllands-Posten i 2019 kunne fortælle, at flere hundrede kvinder på Sjælland havde fået mangelfulde screeninger for brystkræft på Ringsted Sygehus.

Kvinderne var ifølge avisens afdækning ikke blevet undersøgt i overensstemmelse med de nationale retningslinjer.

Patienterstatningen modtog efterfølgende 207 ansøgninger om erstatning fra kvinder, der mener, at de har fået en skade efter mangelfulde undersøgelser for brystkræft.

15 kvinder har indtil videre fået anerkendt deres ansøgning om erstatning.

Der er tale om kvinder, der alle har udviklet brystkræft.

13 af de 15 har fået udbetalt erstatning, mens erstatningen ikke er gjort op for to af kvinderne.

Erstatningen til de 13 kvinder udgør foreløbig 5,6 millioner kroner.

»Det, de har fået erstatning for, er ikke selve brystkræften. Men de har fået erstatning, fordi kræften er opdaget for sent, og de eksempelvis har skullet igennem et mere komplekst behandlingsforløb, end hvis kræften var opdaget i tide«.

»Det kan også være fordi, at deres overlevelsesprognose er forringet på grund af det mangelfulde forløb«, oplyser Charlotte Wamberg Rasmussen, kommunikationschef i Patienterstatningen.

Flest afslag på erstatning

Erstatningsbeløbene spænder fra 22.000 kroner og helt op til over tre millioner kroner.

De største erstatninger er givet til kvinder, som har mistet erhvervsevnen og/eller fået en alvorlig prognose.

De mindre erstatningsbeløb er typisk godtgørelse for svie og smerte.

En godtgørelse, kvinderne har fået, fordi de i den periode, hvor diagnosen kunne være stillet - men ikke fik det gjort - har gået rundt med smerter.

Eller også har de fået gener fra behandling, der kunne være undgået, hvis diagnosen var stillet tidligere.

Hovedparten af ansøgerne - 158 - har fået afslag.

I nogle af de afviste sager er der tale om forløb, der ikke har været gennemført korrekt på sygehuset. Men kvinderne er alligevel blevet afvist.

»Det kan eksempelvis skyldes, at kvinderne alligevel endte med at få den påkrævede undersøgelse mindre end 30 dage efter den første mangelfulde undersøgelse, siger Charlotte Wamberg Rasmussen.

Forsinkelse af diagnosen på op til 30 dage vurderes ikke at have betydning for kvindernes behandlingsforløb eller overlevelseschancer.

De har derfor ikke fået skader, der set med Patienterstatningens briller berettiger til erstatning.

34 sager er endnu ikke afgjort.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden