0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommer fængsler tre drenge for brutale overfald

Natten til tirsdag overfaldt fire røvere to mænd i København. Tre anholdte drenge nægter sig skyldige.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Natten til tirsdag blev to mænd med kort tids mellemrum udsat for brutale overfald af fire personer, som forlangte at få deres mobiltelefoner og kreditkort.

Tirsdag er to drenge på 15 år og en dreng på 17 år blevet varetægtsfængslet for røveri og røveriforsøg.

De to overfald fandt sted ved 1-tiden i området omkring Islands Brygge metrostation.

Her henvendte fire unge sig til en mand og forlangte at få hans mobiltelefon og pung. Da han nægtede, overfaldt de ham med knytnæveslag og spark, og volden fortsatte, efter at han var væltet omkuld og lå på gaden.

Offeret udleverede sin pung med flere betalingskort og 2.000 kroner i kontanter samt sin mobiltelefon.

Men det var ikke nok for de fire røvere. De ville også have koden til hans betalingskort. Med en kniv mod kinden fik offeret besked på, at han ville blive slået ihjel, hvis han ikke samarbejdede.

Truet med kniv

Derefter truede de ham med en pistol og fik ham til at hæve 2.000 kroner i en hæveautomat og købe cigaretter i en kiosk, hvorefter de stak af.

Også en anden mand blev overfaldet af de fire røvere med slag og spark. Han blev også truet med en kniv, mens han lå ned, men det lykkedes ham alligevel at stikke af og slippe væk fra forbryderne.

En times tid efter de to overfald, blev de tre drenge anholdt og sigtet for røveri og røveriforsøg.

I tirsdagens grundlovsforhør nægtede de sig alle skyldige. Retsmødet foregik for lukkede døre, så det er uvist, hvad de har forklaret, og hvorfor politiet mener, at de deltog i overfaldene.

Dommeren besluttede at varetægtsfængsle alle tre i to uger. På grund af deres unge alder skal de ikke tilbringe tiden i en arrest, men på en sikret ungdomsinstitution.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce