0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet frygter dna-fejl: 5000 nye sager skal granskes

Undersøgelse af mulige fejl i dna-sammenligninger udvides fra at omfatte 3.450 straffesager til cirka 8.450.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund

På Retsgenetisk Afdeling på Rigshospitalet i København laver man DNA-profilanalyser for blandt andet politiet i straffesager. Inden året er omme skal i alt 8.450 gamle DNA-sammenligninger granskes igen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et omfattende arbejde venter landets politikredse, som skal gennemgå yderligere 5.000 afsluttede straffesager.

Årsagen er, at Rigspolitiet frygter, at der er fejl i dna-beviser, som spiller en central rolle i de pågældende sager.

Det fremgår af et svar fra Rigspolitiet til Folketingets Retsudvalg.

I slutningen af juni oplyste Rigspolitiet, at man havde identificeret 3.450 sager, hvor dna-beviser indgik i begrundelsen for domfældelsen.

Sagerne skulle gennemgås for at sikre, at der ikke var sket fejl i brugen af dna-spor. Men i den forbindelse overså man yderligere 5.000 sager.

Og det beklager rigspolitichef Thorkild Fogde i brevet til Folketingets Retsudvalg.

Undersøgelsen blev i juni sat i værk på baggrund af en konkret straffesag, hvor en mand blev dømt for indbrud.

Her var dna-spor afgørende, men efterfølgende viste det sig, at den dømte formentlig ikke var skyldig.

Anklagemyndigheden bad derfor om at få indbrudssagen genoptaget.

Centralt i gennemgangen af sagerne er, at man skelner mellem brug af ti dna-systemer og 16 dna-systemer, når man forsøger at koble et dna-spor til en mulig gerningsmand.

Sandsynligheden for at få et sikkert match er større, når man typebestemmer dna-spor efter 16 dna-systemer.

I de sager, politiet skal gennemgå på ny, er dna-profilen for et bevis typebestemt efter 16 dna-systemer, mens profilen for den mistænkte i dna-registret er typebestemt efter ti dna-systemer.

Siden oktober 2011 har man typebestemt dna-spor efter 16 dna-systemer. Personprofiler, der er bestemt efter ti dna-systemer, er optaget i dna-profilregistret før juni 2012.

I svaret til Folketingets Retsudvalg forklarer Rigspolitiet, at der i de 3.450 sager, der i første omgang blev udtaget, er fremkommet et dna-match på baggrund af en søgning i dna-personregistret.

De nytilkomne 5.000 sager vedrører situationer, hvor dna-matchet ikke er opstået på baggrund af en ren registersøgning.

Til gengæld har politiets efterforskning peget på en mistænkt, hvorefter det er blevet afprøvet, om den konkrete person med en i forvejen kendt dna-profil i registret kan knyttes direkte til dna-spor i sagen.

Rigspolitiet antager, at der er en væsentlig mindre risiko for, at der er fejl i de 5.000 sager end i de 3.450 sager.

Det skyldes netop, at mistanken i de 5.000 sager har været rettet mod en bestemt person. Og at der er lavet såkaldt dna-sammenligning med en konkret personprofil.

Gennemgangen af de i alt 8.450 sager skal ske i de politikredse, hvor de enkelte sager hører til.

Oprindeligt skulle arbejdet være afsluttet senest den 31. oktober 2020. Men på grund af de nytilkomne sager ventes gennemgangen først afsluttet med udgangen af året.

ritzau

Læs mere: