0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Godhavnsdrenge kræver erstatning efter statens undskyldning

Staten må rette op på det, den har gjort forkert, siger Godhavnsdrenges advokat. De vil nu stævne staten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Statsminister Mette Frederiksen (S) gav 13. august 2019 en undskyldning til mænd, de såkaldte Godhavnsdrenge, der blev tævet og ydmyget på børnehjemmet Godhavn. Mødet foregik på Marienborg. Nu vil 15 Godhavnsdrenge have, at undskyldningen følges op af en erstatning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Jeg har været bagud hele mit liv, fordi jeg fik en dårlig start«, siger den 63-årige Asger Melbye.

Han og 14 andre Godhavnsdrenge vil nu stævne staten for mindst 4,5 millioner kroner og kræve erstatning for de svigt og overgreb, de oplevede, da de som børn for 50-70 år siden var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland.

Det skriver Jyllands-Posten.

Forskning har påvist, at der foregik vold, seksuelle overgreb samt medicinske forsøg på anbragte drenge i perioden 1945 til 1976.

Sidste år fik drengene fra Godhavn en officiel undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen (S) for statens manglende tilsyn.

Undskyldning ikke nok

Formanden for Landsforeningen Godhavnsdrengene udtalte i den forbindelse, at undskyldningen var det vigtige, og at det ikke handlede om penge.

Men for de 15 Godhavnsdrenge, der står bag stævningen, er undskyldningen »ikke nok«. Det fortæller deres advokat, Mads Pramming.

»Den skade, staten har lavet, lever i dem hver dag. De vil gerne have, at undskyldningen bliver fulgt op med en godtgørelse. At staten på den måde forsøger at rette op på det, den har gjort«, siger han til Jyllands-Posten.

Planen er, at stævningen skal ske omkring årsdagen for statsministerens undskyldning den 13. august.

Tidligere sag afvist

Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, vurderer, at hvis mændene vinder, vil det set med statens øjne kunne åbne for »en ladeport« af retssager.

Mette Frederiksen har bebudet, at der er flere undskyldninger på vej.

»Der er mange mørke kapitler i danmarkshistorien«, siger Michael Gøtze.

Statsminister Mette Frederiksen ønsker ikke at udtale sig om Godhavnsdrengenes krav, skriver Jyllands-Posten.

En af Godhavnsdrengene har tidligere krævet erstatning fra staten ved domstolene, men fik afslag i både byretten og landsretten, fordi sagen faldt for forældelsesfristen.

En lovændring gjorde dog i 2018 op med forældelsesfristen i blandt andet sager om mishandling af børnehjemsbørn.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden