Den blå side ud af. Elastikkerne skal bag ørerne og kanten skal klemmes om næseryggen. Voila. Dit mundbind er nu placeret over næse og mund, og du er klar til en tur med bus eller tog. En rutine du skal have lært hurtigt, hvis du skal bevæge dig rundt med offentlig transport i Aarhus Kommune. Fra på mandag er det nemlig lovpligtig at bære maske eller mundbind i kommunens busser og tog.
En udmelding, der kommer fra en regering, der tidligere på året ikke ville anbefale brugen af mundbind i Danmark. Også selvom det er blevet brugt hyppigt i andre europæiske lande.


























