0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tiltale: Kvinde blev voldtaget og fik 25 brandsår

En 23-årig mand er tiltalt for at holde en kvinde fanget i en lejlighed og voldtage hende flere gange.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kvinde blev voldtaget, sparket, taget om halsen, brændt med cigaretter og holdt fanget i en lejlighed i København i november sidste år.

Det mener anklagemyndigheden ved Københavns Politi, der har tiltalt en 23-årig mand for mishandling, tvang, afpresning, voldtægt, trusler og frihedsberøvelse af kvinden.

Det fremgår af anklageskriftet i sagen, der onsdag begynder i Københavns Byret.

Overgrebene på kvinden skal være foregået i løbet af omkring ni timer den 17. november sidste år, hvor kvinden blev holdt fanget, da hun ifølge anklageskriftet ikke turde forlade lejligheden.

Desuden skal den 23-årige på et tidspunkt have fjernet håndtaget til lejlighedens soveværelse, overvåget hendes sms'er, taget hendes telefon og computer samt instrueret hende i at smile, da de gik på indkøb i en kiosk.

I løbet af de cirka ni timer skal manden have voldtaget kvinden fire til seks gange, mens han holdt hende fast. Kvinden sagde ifølge anklageskriftet stop i begyndelsen, men opgav herefter at gøre modstand.

Den 23-årige er desuden tiltalt for at have brændt kvinden med cigaretter flere steder på kroppen - blandt andet på halsen og brystkassen. Ifølge anklageskriftet fik kvinden 25 brandsår med andengradsforbrændinger.

Den unge mand skal også have slået og sparket hende, mens hun lå ned, og flere gange taget halsgreb på hende. Kvinden fik foruden brandsår underhudsblødninger samt hudafskrabninger i ansigtet og på kroppen.

Nægtede sig skyldig

Anklageren har rejst sagen som en nævningesag, hvilket sker, hvis der er krav om mindst fire års fængsel. Den tiltalte har dog fravalgt nævninger, så det i stedet behandles som en domsmandssag.

Manden blev varetægtsfængslet, dagen efter at overgrebene skal have fundet sted. Ved grundlovsforhøret nægtede han sig skyldig og forklarede, at de to havde haft et forhold gennem det seneste år.

Han fortalte, at han havde sex med kvinden, men at der var samtykke fra begge sider.

Det var kvinden selv, der kontaktede politiet og gennemgik en retsmedicinsk undersøgelse. Her kunne man konstatere, at hun havde blodudtrædninger i øjnene.

Da kom det frem, at der ikke var mærker på halsen, så man ikke kunne sige, om kvinden havde været i livsfare.

Der blev ved grundlovsforhøret nedlagt et navneforbud for både manden og kvinden.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts