0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikredse får snart nye kameraer til brug i offentligt rum

De første 50 af 300 såkaldte tryghedskameraer er på vej ud til politikredsene. København får 14 af de 50.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som en del af et politisk udspil er 50 kameraer på vej til at blive fordelt mellem landets politikredse, oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Kameraerne skal være med til at styrke politiets muligheder for at forebygge og efterforske kriminalitet i det offentlige rum. De 50 kameraer er en del af et udspil, som regeringen fremlagde sidste år. I alt skal der sættes 300 kameraer op rundt om i landet over de kommende år.

»Danskernes tryghed er en kerneprioritet for regeringen«, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

»Jeg er glad for, at vi nu er klar til at installere de første af en stribe kameraer rundt i landet, såkaldte tryghedskameraer, hvor politiet vurderer, at der er særligt behov. For vi skal gøre, hvad vi kan for at sætte ind mod vold og adfærd, der skaber utryghed i det offentlige rum«, siger ministeren.

København får flest kameraer

I første fordelingsrunde får politikredsen i København tildelt flest kameraer. Ud af de 50 kameraer går 14 således til København. Derudover går 12 til Østjylland, 11 til Syd- og Sønderjylland, 7 til Fyn og 6 til Midt- og Vestsjælland.

Kameraerne er blevet fordelt af Rigspolitiet på baggrund af kredsenes egne politifaglige vurderinger. Det oplyser Allan Holm, chef ved Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter.

»Det betyder, at de kommer til at hænge på steder, hvor der på grund af kriminalitet eller utryghedsskabende adfærd er et særligt behov. Vi håber, at kameraerne vil have en præventiv og tryghedsskabende effekt i områder, hvor vi ser meget kriminalitet eller uro, og så vil de selvfølgelig forbedre politiets efterforskningsmuligheder, når der er blevet begået kriminalitet«, siger Allan Holm i pressemeddelelsen.

Rigspolitiet er i øjeblikket i gang med fordelingen af de næste 100 kameraer, som skal sættes op i 2021. De fleste politikredse råder allerede over en række kameraer til det offentlige rum. De blev tildelt som en del af finansloven i 2018 og 2019.

ritzau

Annonce

Annonce