0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Danish Crown vil teste over 1000 efter smitte på slagteri

Mandag kom det frem, at en ansat på Danish Crowns slagteri i Horsens er blevet testet positiv for coronavirus.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danish Crown vil teste alle ansatte på sit slagteri i Horsens for coronavirus.

Det sker, efter at det mandag kom frem, at en medarbejder på slagteriet var testet positiv for virusset.

Det skriver branchemediet Agriwatch.

Ifølge Jens Hansen, der er pressechef hos Danish Crown, begynder man tirsdag med at teste 300 ansatte fra aftenholdet.

Den smittede medarbejder var netop en del af aftenholdet.

»Samtidig arbejder vi på at teste alle medarbejdere i Horsens senere på ugen. Det er for at sikre os bedst muligt«.

»Vi forventer, at det kan lade sig gøre at teste fredag«, siger Jens Hansen til Agriwatch.

Han fortæller, at han endnu ikke har overblik over, hvor mange der skal testes i denne omgang.

Ud over Danish Crowns egne medarbejdere er der også tilknyttet personer fra blandt andet Fødevarestyrelsen til slagteriet.

»Der kan komme flere med til test end vores 1300 ansatte«.

»Vi har andre folk på slagteriet i Horsens. Det skal vi planlægge. Men det er langt over 1000, der skal testes«, siger Jens Hansen til Agriwatch.

Udbrud på slagteriet i Ringsted

Som følge af situationen bliver produktionen på slagteriet i Horsens, der er landets største, ændret for en kort stund.

Pressechefen forklarer, at fordi de 300 ansatte fra aftenholdet skal testes, så bliver der ikke foretaget mellem 6000 og 7000 slagtninger tirsdag aften.

»Det er hamrende ærgerligt. Vi ved, at det er bedre at gå benhårdt ind i det nu, så vi ikke kommer til at stå i en værre situation«.

»Vi forventer at kunne hente det ind. Det er ikke kritisk. Vi er halvanden dag bagud. Det er til at håndtere for os og landmændene«, siger Jens Hansen.

Det er under ti dage siden, at Danish Crown første gang meddelte, at ansatte på slagteriet i Horsens skulle testes. I den omgang blev der ikke fundet smitte hos nogen ansatte.

Tidligere har Danish Crown været ramt af et coronaudbrud på sit slagteri i Ringsted.

Flere end 150 medarbejdere på slagteriet har været testet positive, siden det første smittetilfælde blev konstateret i slutningen af juli.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden