0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Helikopter og dykkere leder efter 21-årig kvinde

Sofie Hauge Kyneb forlod sit hjem i Viby J. onsdag formiddag, og nu er der iværksat en større eftersøgning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En helikopter sættes ind i eftersøgningen af en 21-årig kvinde, som forsvandt onsdag i Aarhus-området.

Det oplyser Østjyllands Politi torsdag ved middagstid.

Sofie Hauge Kyneb forlod sit hjem på Kongsvang i Viby J. onsdag formiddag og blev sidst set ved 10.30-tiden, oplyser politiet.

Eftersøgningen involverer også dykkere, der undersøger vandet ved Aarhus Lystbådehavn.

Politiet har dog ikke umiddelbart oplysninger om, at kvinden skulle befinde sig i vandet, fremgår det af et opslag på Twitter.

Familien gik til politiet, da det viste sig, at den 21-årige ikke var mødt på sit arbejde i Aarhus klokken 11.

Kvinden kan være nedtrykt, og derfor er familien meget bekymret for hende, fremgår det af en officiel døgnrapport fra politiet.

Den 21-årige var onsdag iført hvide Adidas-sko, en lysebrun fløjlsjakke, en lyserød eller hvid t-shirt samt bordeauxfarvede træningsbukser.

ritzau

Annonce