0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To 17-årige sigtes for at tage del i knivdrab i Gundsømagle

En 25-årig mand sidder fængslet for at have dræbt en 31-årig mand. Torsdag kræves to drenge også fængslet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er to 17-årige drenge, som torsdag kræves fængslet for at have taget del i drabet på den 31-årige Jonas Drewsen for en uge siden.

Det skriver Ekstra Bladet, der er til stede i Retten i Roskilde.

Her sigtes drengene for at have været med til at dræbe den 31-årige med knivstik i Gundsømagle, der ligger nord for Roskilde. Drabet skal være sket sammen med en 25-årig mand, som allerede sidder varetægtsfængslet.

De to teenagere nægter sig skyldige, skriver avisen.

Dørene ved retsmødet torsdag blev dog lukket. Derfor holdes det hemmeligt, hvad de to sigtede eventuelt vil fortælle i retten. Der er også nedlagt et navneforbud for drengene.

Overfaldet med kniv i sit hjem

Det var torsdag aften i forrige uge, at Jonas Drewsen blev overfaldet med kniv i sit hjem i Stoustræde i Gundsømagle. Klokken 22.46 blev han fundet alvorligt kvæstet på gaden nær sit hjem. Han døde senere af sine kvæstelser.

Fredag blev den 25-årige mand anholdt, og dagen efter blev han varetægtsfængslet i sagen.

Sent onsdag eftermiddag anholdt politiet så de to drenge.

Politikommissær Kim Løvkvist, der leder efterforskningen, fortalte onsdag aften, at han ikke umiddelbart forventer flere anholdelser i sagen.

»Det er mit klare skøn, at vi har fat i dem, der har deltaget«, sagde han.

Det regionale medie sn.dk har tidligere skrevet, at motivet til det dødelige overfald kunne dreje sig om hashhandel, men det ville Kim Løvkvist ikke kommentere.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce