0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Du kan godt finde den tykke jakke frem til efterårsferien

Temperaturerne kommer ikke meget over ti grader i efterårsferien og kan i nattetimerne nærme sig frysepunktet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Arkivfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er om at finde den tykke frakke eller de gode idéer til indendørsaktiviteter med afstand frem.

For ganske kolde temperaturer og en ordentlig omgang blæsevejr midt på ugen venter danskerne i efterårsferien.

Det fortæller Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

Om dagen kommer det således ikke til at blive meget over ti grader i den kommende uge, og om natten vil man flere steder i landet i løbet af ugen kunne regne med temperaturer nær frysepunktet.

»Vejret bliver noget til den kølige side«, siger Erik Hansen.

Tæt tåge flere steder

Ugen begynder mandag med tæt tåge flere steder i landet.

Det kan resultere i en sigtbarhed på under 100 meter, hvorfor DMI har sendt risikomeldinger ud for Sjælland, Lolland-Falster, Fyn og dele af Midt- og Østjylland.

I løbet af dagen ventes tågebankerne at forsvinde, og der kan komme noget sol, men også enkelte byger.

Temperaturerne vil befinde sig mellem 10 og 14 grader, og vinden bliver svag til jævn.

Det fortsætter i store træk tirsdag, hvor det bliver mere tørt, men skyerne bliver mere udbredte.

»Natten til onsdag sker der noget, for der kommer et ret kraftigt lavtryk ind over landet, som rammer Bornholm først«, siger Erik Hansen.

Det giver i løbet af onsdag hård kuling og regn på Bornholm, men også i resten af landet bliver det en frisk og blæsende omgang med stedvis regn.

Markant blæsevejr

Temperaturen bliver omkring ti grader.

»Alt i alt bliver det et ret markant blæsevejr«, siger Erik Hansen

Torsdag er det nok kun de mest sydøstlige egne, der stadig har blæst og skyer og ellers bliver det tørt i de meste af landet, hvilket fortsætter lidt frem.

Således kan meteorolog Erik Hansen stille to 'nogenlunde pæne' dage i vente fredag og lørdag.

Her ventes en del sol, ikke alt for meget blæst, men temperaturerne vil fortsat være ganske kølige, inden det søndag igen ser ud til at blive mere vådt.

»Men det er endnu lidt usikkert så langt henne på ugen«, siger Erik Hansen.

ritzau

Annonce