0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Coronasmitten har ramt over 100 minkfarme

Coronasmitten har bredt sig hurtigt blandt minkbesætninger. 101 farme har konstateret smitte blandt dyr.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marius Renner
Foto: Marius Renner
Danmark

På 101 minkfarme er der konstateret smitte med coronavirus blandt dyrene, mens 32 farme er under mistanke, oplyser Fødevarestyrelsen på Twitter i den seneste opgørelse over smitten blandt landets minkbesætninger.

Tallet for coronaramte minkfarme runder 100, i en tid hvor der er heftig debat om aflivningen af dyrene på farmene. Både farme, der har fået konstateret coronasmitte, og farme inden for en vis radius af en smittet farm skal have aflivet alle dyrene. Det har ført til flere protester blandt borgere og minkavlere, der ikke mener, at aflivning er nødvendigt alle steder.

Kritik fra borgmestre

Også fra politisk hold har der lydt kritiske røster. En række jyske borgmestre har i et åbent brev langet ud efter regeringens strategi omkring aflivningen af danske mink.

»Vi borgmestre nærer en reel frygt for minkerhvervets eksistensgrundlag«, lød det i brevet ifølge TV Midtvest onsdag.

Borgmestrene mener, at håndteringen mangler faglig begrundelse og samtidig risikerer at »knuse en branche med mange arbejdspladser og en årlig eksport på cirka fem milliarder«.

»Minkbranchen beskæftiger sammen med følgeindustrien flere tusinde personer, hvoraf en stor del kommer fra vores kommuner«, lyder det i brevet.

Omkring 2,5 millioner mink skal aflives. Onsdag opfordrede Fødevarestyrelsen minkavlerne til selv at hjælpe til med at aflive minkene. Ifølge styrelsen kunne det ellers tage flere uger – måske flere måneder – at aflive dem alle. Onsdag var status, at cirka 20 ejere af minkfarme uden coronasmitte havde været i gang med at aflive dyrene selv.

ritzau