0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jurister vil have Grundloven til at omfatte klima og miljø

Der skal stå noget om klima og miljø i den danske grundlov, mener jurister og lægger op til grundlovsændring.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Selv om kampen for et bæredygtigt klima og miljø er et vigtigt emne i samfundet, står der intet om det i Grundloven. Men det er på tide, at det bliver skrevet ind. Sådan lyder budskabet til landets politikere fra en lang række juridiske eksperter, skriver Berlingske.

Konklusionen fremgår af en undersøgelse fra Djøfs jurapanel, der består af 51 personer såsom professorer fra universiteter, dommere, advokater og juridiske eksperter fra interesseorganisationer. 29 af dem, svarende til 57 procent, vurderer, at Grundloven - er utidssvarende, når det kommer til beskyttelse af miljø, natur og klima.

Jens Elo Rytter, som er professor i forfatningsret og formand for Djøfs jurapanel, mener, at det vil gøre en forskel at få føjet klima og miljø til Grundloven.

»Min egen opfattelse er, at det er et af de mest brændende, fundamentale spørgsmål for vores generation og i dette århundrede, og det ville være nyttigt at indføje i Grundloven. Jeg mener, det kan have en signalværdi, at man får et politisk retningspunkt og en retspolitisk forpligtelse på det grønne. Vi har også set, at man kan bruge det som en platform til at føre retssager på«, siger han i et skriftligt svar.

Er sket i resten af Norden

Norge, Sverige og Finland har allerede tilføjet bestemmelser om klima og miljø til deres grundlov. Det har ifølge Jens Elo Rytter ført til et »paradigmeskift, hvor man tager hensyn til generationer, der kommer efter dem, der stemmer nu«.

Derfor bør Danmark også følge efter og føje det til Grundloven, understreger han. Den danske grundlov stammer fra 1849. Den blev senest revideret for 70 år siden.

En ændring af Grundloven kræver, at Folketinget først vedtager forslaget til den nye grundlov. Derefter skal der afholdes en folkeafstemning. Her skal et flertal stemme ja til den nye grundlov. Men kun hvis flertallet udgør mindst 40 procent af alle stemmeberettigede i landet, kan det vedtages.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce