0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Ny aftale ophæver femårsgrænse for nedfrysning af æg

Med en ny aftale kan kvinder få opbevaret nedfrosne æg, til de er 46 år, hvis de er i fertilitetsbehandling.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen og Folketingets partier er blevet enige om at ophæve grænsen på fem år for nedfrysning af æg i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at kvinders æg fremover vil kunne opbevares nedfrosset, indtil kvinden fylder 46 år.

46 år er grænsen for, hvor længe en kvinde kan få hjælp til fertilitetsbehandling i Danmark.

Ifølge den nuværende lovgivning må befrugtede og ubefrugtede æg opbevares i op til fem år, hvorefter æggene skal destrueres.

Det betyder dog, at kvinder og par i fertilitetsbehandling får destrueret deres sunde og raske æg, kun fordi de har nået grænsen for opbevaring af æg. Og at de skal gennemgå endnu en ægudtagning, hvis de vil forsøge at blive gravide igen.

Af aftalen fremgår det, at partierne ikke ønsker, at kvinder og par skal gennemgå en 'unødvendig og krævende proces' med hormonstimulation og ægudtagning, hvis der allerede eksisterer nedfrosne æg, der kan benyttes.

I den nye aftale fremgår det også, at kvinder, der har været ramt af sygdom, ikke skal være begrænset af en opbevaringsperiode på fem år.

De skal i stedet selv have mulighed for at beslutte, hvornår de vil gøre brug af deres nedfrosne æg, frem til kvinden fylder 46 år.

Det var et borgerforslag om en forlængelse af grænsen for nedfrysning af æg, som i september rejste debatten. Forslaget nåede 50.000 underskrifter, og dermed blev Folketinget pålagt at forholde sig til det.

Det fik efterfølgende et politisk flertal til at melde sig klar til at kigge på en mulig forlængelse.

Også Etisk Råd har meddelt, at de ikke ser, at der er noget etisk i vejen for at ophæve grænsen på fem år.

Sundheds- og Ældreministeriet skønner, at det hvert år vil koste 2,6 millioner kroner at ophæve femårsgrænsen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce