Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDen person, der natten til søndag blev ramt af et skud affyret af politiet i Dragør, er en dreng på 16 år.
Han blev ramt af et skud i maven, oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) mandag og supplerer dermed de oplysninger, som blev frigivet søndag.
I første omgang hed det, at en ’yngre mand’ var blevet ramt ’i forbindelse med en politiforretning’.
Drengen blev indlagt på sygehus, og hans pårørende blev underrettet.
Episoden skete kort efter klokken to i ved en ejendom i Dragør. Politiet var rykket ud til stedet, fordi der var melding om, at der var et indbrud i gang, oplyser specialkonsulent Christian Otto.
I alt kørte tre patruljer frem til adressen, hvor den 16-årige og flere andre befandt sig. Om de er jævnaldrende, er DUP ikke i stand til at oplyse om mandag formiddag.
»Han var ikke alene derude«, konstaterer specialkonsulent Christian Otto.
Vil ikke oplyse omstændigheder omkring skyderiet
De nærmere omstændigheder om optakten til, at der blev afgivet skud, og hvad der mere præcist skete, ønsker DUP endnu ikke at give oplysninger om.
Men specialkonsulenten oplyser dog, at der er ikke er blevet rejst sigtelse mod nogen.
Når en borger bliver alvorligt skadet eller dør i forbindelse med politiets optræden, rykker Den Uafhængige Politiklagemyndighed ud for at foretage efterforskningen.
DUP blev oprettet, fordi der i sin tid var kritik af, at politiet undersøgte sig selv.
Når efterforskningen er færdig, sendes en redegørelse til anklagemyndigheden.
ritzau
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter