0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kostskole lukker efter svigt og overgreb

Havregårdens Kostskole lukkes ned efter P1 dokumentar om adskillige svigt og seksuelle overgreb på skolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Havregårdens Kostskole i Gilleleje lukker efter flere alvorlige svigt og overgreb.

Lukningen er kommet efter, at en P1 dokumentar i ugens løb kunne afsløre, hvordan børn på skolen i flere år har været genstand for seksuelle overgreb.

Bestyrelsen på skolen valgte at lukke den, da de ikke mente, at det var realistisk at imødekomme de krav, som Socialtilsynet fremsatte, skriver DR.

Bestyrelsesformanden på skolen, Jonas Fedder Witt, tror ikke på, at Havregården kan genoprette den tillid, der er brug for, for at skolen kan fungere som et trygt sted.

»Socialtilsynet snakker om, at det skal et mirakel til. Den opgave tror vi ikke, at vi kan svare på«, siger han.

Sociale vanskeligheder

Kostskolen er et sted for børn med sociale vanskeligheder, der har brug for særlig omsorg og støtte, skriver de på deres hjemmeside.

Ifølge DR blev skolen i 2019 og 2020 kritiseret af Socialtilsynet for at tilbageholde information om de ting, der havde fundet sted - heriblandt seksuelle overgreb på børn og brug af ulovlige magtanvendelser.

Jonas Fedder Witt fortæller DR, at de sårbare børn på skolen nu skal hjælpes videre i livet.

»Vores vurdering er, at når vi når juleferien vil der ikke længere være børn på Havregården«.

»Vi håber på, at vi kan bruge de næste to måneder på at finde en god og tryg overgang«, siger han.

Fyret forstander

Skolen har, efter at historien udkom, valgt at politianmelde den fyrede forstander, Morten Ulrik Jørgensen.

Han har da også over for DR erkendt, at der under hans tid på skolen er blevet begået fejl.

Men derudover fortæller han, at han overordnet er tilfreds med sit arbejde på kostskolen.

»Jeg mener, at Havregården har været og er et rigtigt godt sted. Selvfølgelig laver vi fejl, og selvfølgelig har jeg også lavet fejl.

»Du hører mig ikke sige, at jeg ikke vil undskylde eller beklage, hvis jeg har gået over nogle grænser, siger han til DR.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce