0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kvinde påkørt af bil i udskældt fodgængerfelt

Bilist er sigtet for brud på vigepligt ved ulykke tirsdag. En 81-årig fodgænger er onsdag i kritisk tilstand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 81-årig kvinde er onsdag morgen i kritisk tilstand, efter at hun blev påkørt i et fodgængerfelt i Viborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Viborg Stifts Folkeblad.

Kvinden blev ramt af en bil tirsdag kort efter klokken 14, hvor hun gik ud i et fodgængerfelt på Ll. Sct. Mikkels Gade i Viborg.

Ulykken skete angiveligt, fordi den 69-årige bilist havde overset kvinden. Politiet har ifølge mediet sigtet ham for ikke at overholde sin vigepligt.

Den 81-årige kvinde blev efter ulykken kørt til behandling for sine skader. Onsdag bliver hun muligvis overflyttet til Aarhus Universitetshospital i Skejby for videre behandling.

Fodgængerfeltet, der er mellem regionshospitalet og Klinikhuset, har tidligere fået kritik for ikke at være sikkert nok for gående, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

I løbet af nogle måneder i 2017 skete der to alvorlige ulykker i fodgængerfeltet.

Efterfølgende lovede Per Christensen, der er kommunens chef for Trafik og Veje, over for Viborg Stifts Folkeblad, at der i løbet af det følgende år ville blive kigget på alle fodgængerfelter i kommunen.

Hvorvidt det eftersyn fandt sted, og om det førte til nogen ændringer, melder mediet ikke noget om.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden