0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Ledigheden falder for femte måned i træk efter coronahop

I oktober fortsatte ledigheden ned efter forårets coronahop. Det var femte måned i træk med fald.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ledigheden fortsatte ned i oktober, hvor den faldt for femte måned i træk. Antallet af bruttoledige faldt i sæsonkorrigerede tal til 131.200, hvilket svarer til 4,6 procent af den danske arbejdsstyrke. I september var ledigheden på 4,8 procent, hvilket svarer til, at der er kommet 3.600 færre fuldtidsledige. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er dog stadig et stykke vej tilbage til niveauet, umiddelbart inden corona nåede Danmark tilbage i marts. I februar var bruttoledigheden på 3,7 procent. Det svarer til 103.400 – eller 27.800 færre end i oktober.

Genopretning ventes at bremse lidt op over vinteren

Genopretningen er dog gået hurtigere, end Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, havde regnet med. Han peger dog på, at godt 6.000 er omfattet af ordningen for arbejdsdeling. Det er et tiltag, der blev indført under krisen for at undgå fyringer. Her deles arbejdet mellem medarbejdere for at undgå fyringer. De dage, de er sendt hjem, modtager de i stedet dagpenge. Las Olsen forventer, at genopretningen på arbejdsmarkedet bremser lidt op over vinteren.

»Det er hårde tider for restauranter og hoteller, som har mange ansatte i forhold til omsætningen, og økonomien er bremset op rundt om i Europa. Men på lidt længere sigt regner vi absolut med, at arbejdsløsheden fortsætter nedad, så vi kan nå tilbage på et niveau som før krisen engang i 2022«, skriver han i en kommentar.

Finansminister Nicolai Wammen (S) peger i en kommentar på, at de mørke skyer for økonomien ikke er drevet over endnu. Derfor gør regeringen ifølge ministeren alt, hvad den kan, for fortsat at holde hånden under økonomien og de danske lønmodtagere.

»Og derfor er job og tryghed for danske familier og virksomheder min absolutte hovedprioritet, når vi i disse dage forhandler en coronafinanslov samt en grøn genstart af Danmark med Folketingets partier«, lyder det.

Finansloven indeholder statens budget for det kommende år. Den forhandles i øjeblikket på plads. Partierne forhandler derudover om yderligere hjælpepakker til erhvervslivet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce