0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet vidste godt, at det brød loven i minksagen

Rigspolitiet erkender over for Justitsministeriet, at man var fuldt ud klar over den manglende lovhjemmel under opkald til minkavlere. Alligevel blev de ved.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
René Schütze/Fotograf René Schütze
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze

Lokale blokerede i midten af oktober adgangen til en minkfarm på Gjøl i Vendsyssel, da myndighederne kom for at slå besætningen ned. Arkivfoto.

Danmark

De vidste det godt hos Rigspolitiet: At det, de var ved at sætte i gang, skete uden lov og ret.

Alligevel blev de ved. For den nødvendige hjemmel ville jo følge på et eller andet tidspunkt, forestillede de sig.

Og så gav de sig til at ringe rundt til minkavlere, der - hvis de ikke frivilligt gik i gang med at slå deres dyr ihjel - blev truet med, at så ville myndighederne gøre det alligevel.

Uden lov og ret

Den var ikke god, erkender Rigspolitiet i dag i en redegørelse, det her sendt til Justitsministeriet, og som flere medier kan referere.

»Rigspolitiet var på tidspunktet for udfærdigelsen af actioncardet bekendt med, at hjemmelen til at kræve aflivning af dyr uden for smittezonerne endnu ikke forelå«, indrømmer man. Med den tilføjelse, at man ventede, at forholdet ville blive lovliggjort efterfølgende: »Det var dog Rigspolitiets helt klare forståelse, at den fornødne hjemmel ville foreligge inden for kort tid, lyder det i redegørelsen sendt til Justitsministeriet«.

Problemet ligger i den instruks, medarbejderne bag opkaldene til minkavlerne havde fået. Her fremgik det, at nægtede avlerne, skulle svaret lyde: »Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?«.

Politiet: Vi ville ikke true eller vildlede

Det lyder som et pres, men det var ikke meningen, lyder forklaringen ifølge DR i dag fra Rigspolitiet.

»Hverken i denne sammenhæng eller i øvrigt har det været hensigten at true eller vildlede minkejerne til at aflive mink endsige at afgive et retligt pålæg herom«, skriver det til Justitsministeriet og tilføjer, at beskeden til de genstridige minkavlere bundede i et ønske om at sikre, at de fik en særlig bonus, hvis de reagerede hurtigt og aflivede deres besætnigner.

Det er senere kommet frem, at der ikke var nogen som helst lovhjemmel til at kræve dyrene aflivet, hvis der var tale om besætninger, som lå uden for 7,8 kilometers afstand fra smittede minkfarme.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal torsdag formiddag redegøre for forløbet. Han nægter dog at svare på, hvornår rigspolitichef Thorkild Fogde vidste, at politiet ikke havde lov at handle, som det skete, da minkavlerne fik opkaldene med krav om aflivning.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere