0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Telefonisk coronahotline giver etniske minoriteter gode råd

Det næste halve år kan flygtninge og indvandrere via en telefonlinje få besvaret coronaspørgsmål på 12 sprog.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På grund af sprogbarrierer er der borgere i Danmark, som måske ikke forstår de informationer, som myndighederne kommer med under coronapandemien.

Det vil en telefonisk coronahotline nu hjælpe med at ændre på. Det oplyser DRC Dansk Flygtningehjælp i en pressemeddelelse.

På 12 forskellige sprog vil hotlinen rådgive borgerne og besvare spørgsmål, så etniske minoriteter får korrekt og nødvendig information om covid-19.

Målet er at sikre, at flygtninge og indvandrere, der endnu har begrænsede danskkundskaber, får adgang til myndighedernes anbefalinger og retningslinjer på deres modersmål. Dermed får de bedre forudsætninger for at beskytte sig selv og andre mod smitte med covid-19.

Bag hotlinen står Sundhedsstyrelsen og DRC Dansk Flygtningehjælp, der er en humanitær organisation.

Den telefoniske hotline kan tilgås i tidsrummet fra 17 til 19 alle ugens dage. Det inkluderer helligdage og weekender. Den vil foreløbigt være tilgængelig de næste seks måneder og bliver finansieret af Sundhedsstyrelsen.

Det bliver muligt at få råd og vejledning på følgende 12 sprog: arabisk, somalisk, tigrinya, tyrkisk, urdu, bosnisk/serbokroatisk, engelsk, fransk, kumanji, farsi, polsk og rumænsk.

Stort behov

Hotlinen er en genåbning af det initiativ, som DRC Dansk Flygtningehjælp og Als Research startede i april med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Ifølge DRC Dansk Flygtningehjælp var hotlinen velbesøgt i de godt to måneder, som den var åben i første omgang.

»Vi havde gode erfaringer med vores hotline i foråret, siger DRC Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Charlotte Slente, i pressemeddelelsen.

»Den blev brugt bredt, og vores evalueringer viser også, at de etniske minoritetsmiljøer var glade for den.

»Derfor er vi glade for og stolte over at skulle fortsætte vores hotline på forskellige minoritetssprog. Vi ser et stort behov for det, og det siger mange af de ngo’er, som vi samarbejder med på dette område, også, siger hun.

Hotlinen kan tilgås via telefonnummer 41 45 30 56, ligesom man kan gå ind på hjemmesiden coronadenmark.dk og stille spørgsmål via en chatfunktion.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce