Ombudsmanden: Skattestyrelsen gik for langt med blåstempling af forlig i milliardsvindelsag

Skattestyrelsen gik for langt, da styrelsen tog Rigsrevisionen til indtægt for, at et forlig med 61 amerikanske pensionsselskaber, der uberettiget havde fået refunderet et milliardbeløb i udbytteskat, var lovligt.

Og det var ikke berettiget, da Skattestyrelsen på baggrund af Rigsrevisionens vurdering konkluderede, at Politiken havde skrevet fejlagtigt om forliget.

Det konkluderer Folketingets Ombudsmand i en udtalelse om sagen, som Politiken havde indbragt for ombudsmanden. Politiken havde klaget over, at Skattestyrelsen havde forbrudt sig mod reglerne om god forvaltningsskik ved udokumenteret at skrive, at »visse medier« gav en »fejlagtig udlægning« af forliget.

Det mener ombudsmanden dog ikke, ligesom han heller ikke vil kritisere Skattestyrelsen for at have afvist at stille op til interviews eller præcisere sin kritik af medierne.

Omstridt forlig

Sagens kerne er et forlig, som Skattestyrelsen i maj 2019 indgik med 61 amerikanske pensionsplaner som led i oprydningen efter det store svindelnummer, hvor en række personer og selskaber fik Skat til at udbetale i alt 12,7 milliarder kroner, som de påstod, at de havde betalt for meget i udbytteskat, men som de reelt ikke havde krav på, blandt andet fordi de slet ikke havde betalt skatten.

Med forliget blev der aftalt en tilbagebetaling på 1,6 milliarder kroner, og det blev indgående omtalt i Politiken og TV 2, som det lykkedes at få fat i det ellers fortrolige forlig. Og i en omtale i september satte de to medier spørgsmålstegn ved blandt andet lovligheden af det indgåede forlig, ligesom medierne skrev, at skandalens bagmænd havde fået en milliardrabat i forliget.

Det fik Folketingets statsrevisorer til at bede Rigsrevisionen gennemgå sagen, og i januar konkluderede Rigsrevisionen i sin vurdering, at der ikke var noget i vejen for, at Skattestyrelsen valgte at indgå et forlig i stedet for at føre retssag mod pensionsselskaberne.

»Rigsrevisionen kan ikke vurdere, om beslutningen om at indgå forliget er den bedste, men finder, at det er relevante hensyn, som Skattestyrelsen og Kammeradvokaten har ladet indgå i beslutningen«, skrev Rigsrevisionen.

Statens revisorer fastslog samtidig, at Rigsrevisionen ikke havde »vurderet forligets indhold, men har alene udarbejdet en faktuel redegørelse«.

»Den eneste vurdering vi foretager, er vurderingen af lovligheden af at indgå et forlig«.

Det fik Skattestyrelsen til at udsende en pressemeddelelse, hvori styrelsen glædede sig over, at Rigsrevisionen har »vurderet, at det var lovligt at indgå forliget«.

Samtidig udtalte styrelsens fagdirektør Steen Beckmann Jacobsen, at Rigsrevisionen havde bekræftet Skattestyrelsens udlægning, og han tog »skarpt afstand fra de forkerte udlægninger, som enkelte medier fastholder, fordi de forkerte udlægninger er egnede til at skade Danmarks interesser i at skaffe så mange af de 12,7 milliarder kroner som muligt tilbage til den danske statskasse«.

Men det var Skattestyrelsen ikke berettiget til, mener ombudsmanden, idet styrelsen gik videre end til en »tekstnær« gengivelse af forliget.

»Det er på den baggrund min opfattelse, at udtalelsen i pressemeddelelsen om, at Rigsrevisionen »bekræfter samtidig den udlægning af forliget, som Skattestyrelsen tidligere har givet offentligheden«, gik videre end det, som Rigsrevisionen havde udtalt sig om. Jeg finder det derfor ikke berettiget, at Skattestyrelsen i pressemeddelelsen reelt tog Rigsrevisionen til indtægt for, at blandt andet Politiken skulle have udtalt sig fejlagtigt om forliget«, konkluderer Folketingets Ombudsmand.

Sprogbrug var i orden

Politiken klagede til ombudsmanden over, at Skattestyrelsen med sin påstand om, at medierne havde fremsat fejlagtige påstande, der kunne skade Danmarks interesser, havde fremsat anklager, der var egnet til at skade mediernes omdømme. Og da Skattestyrelsen havde afvist at konkretisere sine anklager, var Politiken og TV 2 uden mulighed for at forsvare sig mod dem.

Dette var, mente Politiken, i strid med reglerne om god forvaltningsskik.

Men det afviser ombudsmanden i sin udtalelse. Han konstaterer, at Skattestyrelsen i tiden op til udsendelsen af pressemeddelelsen i januar i år »både offentligt og direkte over for Politiken i mails og på et møde gentagne gange havde redegjort for sine synspunkter, således at Politiken næppe kan have været grundlæggende i tvivl om, på hvilke punkter styrelsen mente, at Politikens dækning af sagen var misvisende«.

»Af samme grund finder jeg, at udtalelsen ikke har efterladt Politiken i en situation, hvor avisen ikke har kunnet forsvare sig imod de generelle tilkendegivelser om ukorrekt dækning af sagen i pressemeddelelsen«, skriver ombudsmanden.

Han mener også, at Skattestyrelsen i sin kritik holdt »sig inden for den grænse for ordentligt sprogbrug, som efter principperne for god forvaltningsskik kan kræves af en pressemeddelelse fra en offentlig myndighed«.