0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk kvinde fundet død i Norge efter stor eftersøgning

På en tur over et populært fjeld for en dansk kvinde vild fredag. Hendes sidste kontakt var til en kollega.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En 29-årig dansk kvinde blev lørdag fundet død i Norge, efter at hun har været meldt savnet siden fredag. Det skriver Ekstra Bladet, TV2 Norge og NRK.

Kvinden arbejdede på et hospital i Førde, der ligger i den vestlige del af Norge.

Hun forsvandt fredag eftermiddag, da hun var ude at gå på et populært fjeld, Viafjellet, i nærheden. Efterfølgende ledte redningsfolk efter hende både fra helikoptere og med hunde. Flere frivillige deltog også i eftersøgningen.

Ifølge NRK var det en hundepatrulje, der fandt kvinden omkommet.

Den 29-årige dansker var i Norge i forbindelse med arbejde. Hun havde et vikariat på det lokale hospital i Førde, hvor hun ifølge NRK skulle arbejde frem til jul. Herefter var planen at rejse hjem til Danmark.

Det sidste livstegn fra kvinden kom fredag eftermiddag, da hun talte med en kollega. Ifølge TV2 Norge fortalte danskeren, at der var glat på fjeldet, og at hun var kommet væk fra stien. Derefter blev samtalen afbrudt.

Politiet oplyser i en pressemeddelelse, at intet tyder på, at der skulle ligge en forbrydelse bag kvindens død.

Hun blev fundet i et svært fremkommeligt og stejlt terræn klokken 12.03 lørdag.

Danskeren havde opholdt sig i Førde siden oktober, og havde været på fjeldture flere gange, skriver NRK. Området hun blev fundet i er ifølge de lokale barskt og ekstremt stejlt flere steder. Derfor er det farligt at komme for langt væk fra stien.

Kvindens familie ankom til Førde lørdag eftermiddag, skriver NRK. De pårørende modtager krisehjælp på stedet.

ritzau

Annonce