0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen: »Der er noget, der peger i retning af en fortsat ret hård nedlukning«

Danskere skal forberede sig på restriktioner hele vinteren, siger Mette Frederiksen i et interview med TV2.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Danmark

Artiklen er blevet opdateret klokken 20.37

Det er ikke særlig sandsynligt, at dele af de nuværende restriktioner mod coronavirus ophæves efter den 17. januar, hvor de er sat til at udløbe.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med TV2 søndag aften.

»Hvis jeg skal give dig et svar lige nu, er det ikke særlig sandsynligt, at vi kommer til at ophæve hverken alle restriktioner eller en del af restriktionerne«, siger hun.

Mette Frederiksen siger, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvordan restriktionerne kommer til at se ud, før vi er tættere på 17. januar. Men:

»Der er noget, der peger i retning af en fortsat ret hård nedlukning«, siger hun og tilføjer, at danske borgere skal forvente, at der vil være restriktioner hele vinteren«.

Restriktionerne, som står til at udløbe efter 17. januar, er blandt andet et forsamlingsforbud på fem personer og en anbefaling om at holde mindst to meters fysisk afstand.

De blev begge skærpet 5. januar. Inden var der et forsamlingsforbud på ti personer og en anbefaling om mindst en meters afstand.

Restriktionerne blev skærpet på grund af frygten for en mere smitsom variant af coronavirusset - B117.

Flere restriktioner står til at vare til marts

Varianten, som menes at komme fra Storbritannien, vurderes at være væsentligt mere smitsom. Den udgør derfor en betydelig risiko for samfundssmitten i Danmark.

Presset fra coronavirus kan da også mærkes på landets hospitaler. Søndag er 875 indlagt med corona ifølge tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Af TV 2 bliver Mette Frederiksen spurgt, om det er muligt at afværge en situation, hvor sundhedsvæsenet bukker under for presset af coronaepidemien.

»Nej, det kan jeg ikke give nogen garanti for«, siger hun.

»Vi er i et kapløb med tiden«, tilføjer hun og understreger vigtigheden af, at danske borgere hjælper til ved at se så få som muligt og holde afstand.

Restauranter, storcentre og liberale erhverv som frisører ser også ud til at måtte vente længere på igen at kunne byde kunder indenfor. De er også lukket ned frem til 17. januar.

Også hjemsendelsen af studerende og skoleelever og nedlukningen af kulturinstitutioner har samme udløbsdato.

Under coronaudbruddet er graden af kompensation, som de berørte erhverv får flere gange blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkelige.

Mette Frederiksen siger, at regeringen er åben for at kigge på, om der kan laves forbedringer i de nuværende hjælpepakker.

Hun mener dog, at hjælpepakkerne i deres nuværende form har reddet dansk økonomi fra et endnu større dyk.

»Der kan være nogle huller og hjørner, vi ikke har ramt præcist godt. Vi vil gerne igen se på, om hjælpepakkerne virker, som de skal«, siger statsministeren.

Flere andre restriktioner står i øjeblikket til at vare til marts. Det gælder blandt andet brugen af mundbind i den offentlige transport og på restauranter.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere