0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Tomme veje har fået mange danskere til at træde hårdere på speederen

Mange taget i fartkontroller trods flere hjemmearbejdende, siger politiassistent efter fartkontrol.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Danmark

Trods coronaepidemien, der har holdt mange hjemme, blev flere end 9.600 bilister i sidste uge taget for at køre for stærkt. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse efter en målrettet indsats i hele landet fra 4. til 10. januar.

»Vi har sigtet flere end 9.600 for at køre for stærkt i den forgangne uge. Det er et meget højt antal set i lyset af, hvor mange danskere, der arbejder hjemme og dermed ikke er på vejene. De tomme veje har simpelthen fået mange danskere til at træde hårdere på speederen«, siger Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiet Nationale Færdselscenter, i meddelelsen.

Til sammenligning blev lidt over 10.000 taget, da politiet en uge i begyndelsen af oktober 2019 gennemførte en lignende målrettet indsats med fartkontroller i hele landet. Det var altså før, at coronavirus sendte mange på hjemmearbejde.

»Så det er stort set samme niveau, og dengang var der mange flere på vejene, siger Christian Berthelsen til Ritzau.

Flest kørte for stærkt i byen

Politiet har også set flere tilfælde med bilister, der har kørt alt for stærkt. Nogle er taget med mere end 200 kilometer i timen.

»Nogle af dem har kørt rigtigt meget for stærkt. Det er noget, som vi skal væk fra. Vi ved jo, at hastigheden dræber«, siger Christian Berthelsen.

I forrige uges kontroller blev cirka 3.700 taget for at overskride den generelle hastighedsgrænse i byerne, 1.700 blev taget for at overskride hastigheden på motorvejene, mens 1.400 overskred den generelle hastighed på landevejene.

2.600 bilister kørte for hurtigt på strækninger, hvor der var skiltet med nedsat hastighed på grund af eksempelvis vejarbejde. De sidste 200, der kørte for hurtigt, var lastbiler, busser og biler med påhængsvogn.

Fra 2013 til 2018 mistede 403 personer livet i en trafikulykke, hvor der blev kørt for stærkt. I mere end halvdelen af alle trafikulykker er for høj hastighed medvirkende til, at ulykken opstår, fortæller Christian Berthelsen.

»Når man træder lidt for hårdt på speederen, skal man også bruge det længere stykke asfalt til at reagere og få køretøjet bremset ned på. Derfor er det farligt at køre for stærkt«, siger politiassistenten.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts