0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny aftale skal sikre udenlandske lastbiler betaler p-bøden

Langt flere danske end udenlandske bilister betaler p-bøden. Ny aftale skal kradse de udenlandske bøder ind.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
René Schütze/Fotograf René Schütze
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har vist sig som en tung opgave for Færdselsstyrelsen at indkræve p-bøder fra udenlandske lastbiler på rastepladserne langs motorvejsnettet.

Siden styrelsen overtog kontrollen 1. januar 2019, er det kun knap hver femte udenlandske bøde, der frem til 30. juni er blevet betalt.

Det skal en ny aftale ændre på. Fremover skal Euro Parking Collection nemlig opkræve de ubetalte bøder uden for Danmarks grænser.

Det oplyser Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

»Det skal være slut med udenlandske lastbiler, der ser stort på vores regler«, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Han peger på, at langt de fleste danske bilister betaler deres p-bøder.

Urimeligt at lade p-bøder ligge

Fra 1. januar 2019 til 30. juni 2020 blev 77 procent - eller knap fire ud af fem - af bøderne til danske bilister betalt.

Det er ifølge ministeren derfor helt urimeligt, at udenlandske virksomheder bare lader p-bøderne ligger.

»Derfor styrker vi indsatsen med opkrævningen af ubetalte afgifter, således at udenlandske virksomheder skal regne med at blive stillet til ansvar, når de bryder reglerne«.

»Det er kun rimeligt, og dermed bliver forholdene for virksomhederne ens for alle«, siger Benny Engelbrecht.

Færdselsstyrelsen har fra 1. januar 2019 og frem til 30. november udskrevet cirka 9300 p-bøder. Af dem er omkring 8000 udskrevet til udenlandske registrerede køretøjer.

De ubetalte bøder - cirka 6600, som svarer til cirka 11 millioner kroner - overgår nu til det britiske selskab.

Selskabet får 20 procent af bøderne, de får opkrævet. De første sager overføres inden udgangen af uge tre.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter