0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To mænd ville ikke dræbe Rasmus Paludan - kun skade ham

Det var ikke drabsforsøg, men forsøg på grov vold, da 53-årig mand forsøgte at angribe partistifter med kniv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To mænd havde til hensigt at skade partistifter Rasmus Paludan, ikke at dræbe ham.

Det er konklusionen hos et enigt nævningeting ved Retten i Aarhus, der mandag har fundet to mænd skyldige i en sag om et angrebsforsøg mod stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan.

Den ene - en 53-årig mand - er skyldig i at have forsøgt at angribe Paludan med en kniv ved en demonstration nær Gellerupparken i det vestlige Aarhus grundlovsdag sidste år.

Den anden - en 41-årig mand - er fundet skyldig i medvirken, idet han instruerede og opfordrede den 53-årige mand til at gå til angreb på partistifteren.

På en video, der er blevet afspillet i retten, kan man se den 53-årige tiltalte møde op til demonstrationen iført et hvidt jakkesæt og en rød skjorte.

Hård ordveksling

Efter en hård ordveksling mellem den tiltalte og Rasmus Paludan stormede den tiltalte gennem politiets afspærring med en kniv og løb hen mod partilederen.

Han blev imidlertid bremset af politiet, der omringede ham og fik ham på skudhold.

»Skyd! Skyd! Skyd!«, råbte den 53-årige tiltalte til politiet.

Den opsigtsvækkende situation fik tilskuere til at opfordre politiet til ikke at skyde. De råbte, at manden var syg, og at han ikke ville gøre noget.

En betjent affyrede kort efter et varslingsskud, der dog ikke fik den ønskede effekt.

Det næste skud ramte den tiltalte i låret, og politiet fik hurtigt efter overmandet ham og frataget ham kniven.