0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmarks største CO2-udleder tilslutter sig gasnettet

Det har tidligere medført kritik, at Aalborg Portland udleder mere CO2 end udenlandske rivaler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mie Brinkmann
Foto: Mie Brinkmann
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks største enkeltudleder af CO2, cementproducenten Aalborg Portland, skal fremover bruge gas i stedet for olie for at blive mere klimavenlig.

Det fremgår af en aftale mellem virksomheden og gasdistributionsselskabet Evida mandag aften.

Ifølge planerne bliver Aalborg Portland koblet til gasnettet, så cementproducenten kan starte med at aftage gas fra 1. april 2022.

Formålet med tilslutningen til gasnettet er, at Aalborg Portlands forbrug af olie, kul og petcoke på sigt kan blive udfaset.

Ifølge Evida kan det betyde en reduktion af CO2 på 40 procent, når man skifter fra kul til naturgas. En overgang til biogas giver 100 procent reduktion.

Det er planen, at Aalborg Portland på sigt skal gå over til biogas.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder aftalen et »stort og vigtigt skridt«, der skal mindske CO2-udledningen fra cementproduktionen i Danmark.

»Det er utroligt positivt, at der nu kommer en løsning, der gør det muligt at omstille cementproduktionen til på sigt at køre på grøn biogas«, siger Dan Jørgensen i en skriftlig kommentar.

Udleder mere CO2 end en tilsvarende virksomhed i udlandet

I september indgik regeringen en aftale med Aalborg Portland om at mindske udledningen fra cementvirksomheden.

Det viste sig kort tid efter, at den nordjyske virksomhed udleder mere CO2 end en gennemsnitlig cementvirksomhed i udlandet.

Det mødte kritik fra blandt andre Enhedslisten, der mente, at det var rimeligt at begynde at stille strengere klimakrav til virksomheden.

Fabrikken udleder således 100-200 kilo CO2 mere per produceret ton cement end gennemsnittet fra udlandet.

Aalborg Portland udledte cirka 734 kilo CO2 per ton produceret grå cement i 2018. Blobalt var udledningen i snit 540 kilo per ton cement ifølge det internationale energiagentur IEA.

Aalborg Portland fremhævede selv i september ifølge mediet Nordtinget, at virksomheden fremstiller en renere og stærkere cement end andre.

Energiagenturet skelner ikke mellem hvid og grå cement, hvor sidstnævnte er mindre CO2 krævende.

ritzau

Læs mere: