0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Demonstration mod coronapas sluttede roligt trods affyring romerlys

Politiet var klar til at gribe ind, hvis Men in Black-demonstration i København udviklede sig voldeligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Demonstranterne holdt sig til ruten i aftes.

Danmark

Sent lørdag aften var flere hundrede demonstranter samlet på Rådhuspladsen i København, hvor de med fyrværkeri, slagord og taler udtrykte deres utilfredshed med Danmarks coronastrategi.

Demonstrationen begyndte klokken 19 på Enghave Plads på Vesterbro. Herefter fulgte demonstranterne en rute gennem Vesterbro, Valby og Frederiksberg, inden de endte på Rådhuspladsen.

Ingen blev anholdt i forbindelse med demonstrationen, som generelt forløb roligt. Det fortæller vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi søndag morgen.

Efter midnat natten til søndag var der kun 10-12 demonstranter tilbage på Rådhuspladsen. De sidste tog hjem omkring klokken 00.30.

Tidligere lørdag aften erkendte politiinspektør Paw Kaltoft fra Københavns Politi dog, at demonstrationen kunne se voldsom ud.

»På billederne kan det se voldsomt ud, og der er også blevet affyret fyrværkeri og romerlys. Men der har ikke været nogen voldelige konfrontationer med politiet. Og der er – så vidt vi ved – ikke begået hærværk«, sagde han.

Det var gruppen Men in Black, der havde arrangeret demonstrationen for at protestere mod udbredelsen af coronapas og massetest.

Da der var flest deltagere i demonstrationen, var der efter politiets vurdering cirka 800 personer samlet.

Demonstranter holdt sig til ruten

Demonstrationen var anmeldt, og deltagerne holdt sig til den rute, som de havde oplyst på forhånd til politiet. Det fortalte Paw Kaltoft omkring klokken 23 lørdag.

Demonstrationen var sat til at slutte klokken 02, og politiet var til stede, så længe deltagerne var samlet.

»Vi forsøger at holde os i baggrunden og er klar med et passende antal styrker, hvis det bliver nødvendigt at gribe ind«, sagde Paw Kaltoft lørdag aften.

Men in Black har arrangeret adskillige demonstrationer i København siden december. Flere gange har det ført til anholdelser og opsigtsvækkende sager.

En demonstration i januar tiltrak sig stor opmærksomhed, da en dukke forestillende statsminister Mette Frederiksen (S) blev stukket i brand.

Tre mænd er i den forbindelse sigtet for trusler mod statsministeren.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter