0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

26-årig sigtet for drab efter dødeligt knivstikkeri

En mand mistede livet, da to personer kom op at slås i en opgang og på gaden i Albertslund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et skænderi mellem to naboer endte fatalt onsdag aften, da to mænd kom op at slås i en opgang og efterfølgende ude på gaden i Vognporten i Albertslund.

Uenighederne udviklede sig til knivstikkeri, og en af mændene blev så alvorligt såret, at han efterfølgende afgik ved døden.

Torsdag eftermiddag vil opgørets anden part, en 26-årig mand, blive fremstillet i grundlovsforhør. Det sker ved Retten i Glostrup, og manden kommer for en dommer sigtet for drab.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Den 26-årige mand blev anholdt klokken 19.06. Blot ti minutter tidligere var politiet blevet kaldt ud til stedet.

Det er ikke oplyst, hvem der slog alarm.

Yderligere er der heller ikke mange oplysninger om den dræbte, da ikke alle hans pårørende er blevet underrettet.

Anklagemyndigheden regner med at ville bede om at få dørene lukket ved grundlovsforhøret. Det vil i så fald betyde, at den sigtedes forklaring - hvis han ønsker at sige noget - ikke vil komme frem. Det vil heller ikke beviserne mod ham.

Politiet har siden onsdag aften arbejdet på at finde et motiv til drabet.

Tilsyneladende var det en uoverensstemmelse mellem to mænd i en opgang, der endte i slagsmål og knivstikkeri.

»Det er en overbo, der kommer op at skændes med underboen, og det ender så ude på gaden, hvor den ene bliver stukket, formentlig med en kniv«, fortalte politiets vagtchef Brian Holm onsdag aften.

Underboen, der blev stukket, blev bragt til Rigshospitalets traumecenter og døde natten til torsdag af sine kvæstelser.

Efter knivstikkeriet havde politiet dykkere i kanalen i Albertslund for at lede efter gerningsvåbnet, men uden held.

Planen er, at dykkere igen vil lede i løbet af torsdag.

ritzau

Annonce