Mandag landede Instrukskommissionens seneste og sidste delberetning om, hvad der er op og ned i sagen om tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ageren, da hun i sin ministerperiode gav en ulovlig ordre om adskillelse af asylpar, hvor den ene part var under 18.
Støjbergs instruks har kommissionen allerede kendt for klart ulovlig. Mandag stod hendes tidligere topembedsmænd for skud. Kommissionen retter en skarp kritik af fem af de involverede embedsmænd. De har simpelthen ikke gjort nok for at stoppe Støjbergs ulovlige ordre.




























