0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny vejstribe skal øge sikkerheden på danske motorveje

Nuværende vejstriber, der udgøres af én sammenhængende linje, kan være fortid på danske motorveje om 5-8 år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De fleste bilister genkender måske følelsen af, at regnvejr kan gøre det sværere at se vejstriberne, når de kommer kørerne på de danske motorveje.

Men det skal en nyudviklet vejstribe afhjælpe, fortæller Michael Larsen, der er projektleder ved Vejdirektoratet.

»Den kan få en kæmpe betydning. Dels fordi trafikanterne føler sig mere trygge, når de bedre kan se striberne, og dels fordi trafikanterne dermed placerer sig mere hensigtsmæssigt på vejbanen«, siger han.

»Når trafikanter ikke kan se striberne, har de nemlig en tendens til at lægge sig helt ud i kantlinjen, og det øger risikoen for uheld«, lyder det.

I løbet af de næste fem til otte år kommer Vejdirektoratet til at udlægge den nyudviklede vejstribe på samtlige danske motorveje.

Indtil nu er det en teknisk detalje, der har gjort, at trafikanter kan have haft svært ved at se de nuværende sammenhængende vejstriber i regnvejr.

»Når det regner, lægger der sig en slags vandfilm oven på vejstriben, der dækker for de små glasperler, der ligger i selve striben, og som har til formål at reflektere bilens lys til føreren«, siger Michael Larsen.

Testet på strækning i Nordvestsjælland

De nye vejstriber er derimod opbygget af en masse dråbeformede klatter, der er anbragt forskudt af hinanden. Det har den positive konsekvens, at regn lettere driver bort fra dem.

Dermed fremtræder de tydeligere i bilernes skær, konkluderes det.

Den nye stribe blev først testet på en strækning ved Gørlev i Nordvestsjælland. Her målte og sammenlignede man stribens refleksionsevne i tørt, vådt og overskyet vejr.

Arbejdet med at udlægge den nye vejstribe begyndte egentlig allerede i 2019. Men nu er man gået ’all in’, lyder det fra projektlederen.

»I første omgang skal motorvejsnettets vejstriber udskiftes, i takt med at man også lægger ny asfalt. Sideløbende skal det også ske på de såkaldte hoved- og landeveje rundt om i landet«, siger Michael Larsen.

ritzau

Læs mere:

Annonce