0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hul i kontrol med landbrugsstøtte har været kendt i 16 år

Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen vidst, at det var muligt, at der blev udbetalt uretmæssige støttekroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De seneste 16 år har Landbrugsstyrelsen ifølge Statsrevisorerne været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt landbrugstilskud, der ikke skulle udbetales, fordi kontrollen ikke var tilstrækkelig.

Det fremgår af den kritik af kontrollen, som Statsrevisorerne har udsendt onsdag.

Her får både Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som styrelsen hører under, skarp kritik.

Kritikken bunder i, at styrelsen ikke har styr på, om landmænd har lavet en kunstig opsplitning af deres bedrifter for at omgå et loft over, hvor meget tilskud og støtte, der kan udbetales.

Ifølge Statsrevisorerne bliver situationen ekstra kritisabel af, at Landbrugsstyrelsen siden 2005 har været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt penge til landbrug, der omgik reglerne.

Alligevel er kontrollen ikke blevet styrket.

Også kritik af Esben Lunde Larsen

Samtidig er der kritik af tidligere minister for området Esben Lunde Larsen.

»Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre«.

Landbrugsstyrelsen udbetaler omkring 7 milliarder kroner om året i tilskud og støtte til landbrug.

Størstedelen af pengene kommer direkte fra EU. Og med dem følger et sæt regler for kontrollen, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at følge.

Derfor risikerer Danmark, at der skal betales penge tilbage til EU.

Rigsrevisionen har opgjort, at der er sammenfald i ejerkredsen på selskaber, der i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 millioner kroner i direkte støtte.

Kritikken dækker en periode fra 2014 til 2019.

ritzau

Annonce