Mikala Beckendorff kommer aldrig til at glemme sit bryllup. Men det skyldes ikke kun, at hun fik sin udkårne, og at det nygifte par og de omkring 30 fremmødte gæster havde en fremragende fest for præcis en uge siden i København.
Allerede om søndagen viste det sig nemlig, at en af de inviterede var smittet med den særlige Deltavariant af coronavirus, der er på hastig fremmarch i Danmark, og som sundhedsmyndighederne ser på med stigende bekymring.


























