0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fireårig dreng slap »ualmindeligt billigt«, da han faldt ud af vindue på fjerde sal

En fireårig dreng er lørdag aften faldet ud ad et vindue fra fjerde sal. Han var ved bevidsthed efter faldet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En dreng på fire år blev lørdag aften bragt på Rigshospitalet, efter at han faldt ud af et vindue i sin fars lejlighed på fjerde sal på Burmeistersgade på Amager.

Det viser sig, at drengen ser ud til at være sluppet helt utroligt heldigt fra faldet.

Det, der umiddelbart kunne være endt med alvorlige skader, er endt med, at drengen kun har brækket et ben, fortæller vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer lørdag aften klokken 21.

Drengen har været igennem nogle undersøgelser lørdag aften.

»De foreløbige meldinger fra Rigshospitalet er, at drengen kun har brækket et ben. Så det er jo ualmindeligt billigt sluppet. Drengen her har klaret det«, siger vagtchefen.

Drengen er lørdag aften indlagt på hospitalet.

Det var faren, der slog alarm, da drengen faldt ud af vinduet.

Da ambulancen kørte fra Burmeistersgade efter ulykken var meldingen også fra vagtchefen, at drengen var ved bevidsthed.

ritzau

Annonce