0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nikolai Linares
Foto: Nikolai Linares

I 1880'erne var mange københavnske mænd heldige, hvis de fik en dagløn med at laste og lodse i Frihavnen., fortæller Søren Bak-Jensen, museumsdirektør på Arbejdermuseet. Arbejdsløshede var en katastrofe

Vi er gået fra at være medarbejdere til at være mennesker på arbejdspladsen

At tale om og kræve glæde af sit arbejde er et forholdsvis nyt fænomen. For 150 år siden var frygten for arbejdsløshed så stor, at den største glæde ved arbejdet var at få løn.

FOR ABONNENTER

Den er lidt falmet her og der. Men den røde farve er ikke til at tage fejl af, og skriften med gyldne bogstaver står stadig skarpt: 8 timers arbejde – 8 timers fritid – 8 timers hvile. Fanen i montren på Arbejdermuseet og den påtrykte parole er fra 1880’erne, hvor arbejderbevægelsen kæmpede indædt for at få en 8-timers arbejdsdag. Det lykkedes i 1919.

»Kampen handlede ikke kun om at begrænse arbejdet, men også om at sikre, at man overhovedet havde et«, siger historiker og museumsdirektør Søren Bak-Jensen.

Vi er gået på jagt på Arbejdermuseet i København for at finde spor af glæde i arbejderhistorien. Her er udstillingsmontrer, bøger og plakater, der levendegør begreber som stolthed, trivsel og arbejdsmiljø. Men ikke noget om lige præcis arbejdsglæde.

»Her på museet handler det mere om glæden ved at være arbejder og en glæde ved det veludførte arbejde end decideret arbejdsglæde for den enkelte«, siger Søren Bak-Jensen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce