Politiet undersøger en højresvingsulykke, hvor en cyklist har mistet livet tirsdag aften.

Cyklist mister livet i højresvingsulykke i København

En cyklist har mistet livet i en højresvingsulykke i København tirsdag aften.

Det oplyser Henrik Svejstrup, der er vagtchef ved Københavns Politi.

»Det er sket som følge af en højresvingsulykke, der også involverer en lastbil«, siger han.

Politiet fik anmeldelsen 17.42.

Det er sket ved Bernstorffsgade i centrum af København. Området er i øjeblikket blevet spærret for trafik.

Politiet er i gang med at undersøge omstændigheder ved ulykken.

Man opfordrer trafikanter til at finde en alternativ rute.

De pårørende er endnu ikke blevet underrettet.

ritzau

PodcastSe alle
'Vi henter Bente' er tilbage med en ny sæson. Bente Klarlund og Pelle Hvenegaard har besøg af professor Oluf Borbye Pedersen, der udover ikke at tage skoene af indenfor, fortæller hvilke fødevarer, du skal vælge, hvis du vil have en sund tarm i balance. ⁠

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her