Stress, uro og skolevægring. Ti år efter inklusionen blev indført, gør børnepsykolog status. Hvis inklusionen skal lykkes, er vi nødt til at kigge ud over skolesystemet og også tænke i arbejdsfællesskaber, mener Rasmus Alenkær.

Børnepsykolog: »Man har et ideal om, at børn for alt i verden skal være i undervisningen sammen med alle andre børn. Men det fungerer bare ikke i praksis«

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Du var en af de første, der arbejdede med inklusion, da du for over ti år siden var med til at udrulle ideen i Esbjerg Kommune, hvor du var børnepsykolog. Nu fastslår en ny rapport, at børn med særlige behov er så forskellige, at de ikke kan rummes i det samme tilbud. Bør vi droppe inklusionen i folkeskolen?

»Det kommer an på, hvad man mener med inklusion, men den måde, det er kørt på indtil videre, hvor man har sagt, at vi ud fra en økonomisk betragtning nedlægger en masse specialforanstaltninger, virker ikke. Børn, der har massive specialpædagogiske udfordringer, trives ofte dårligt med at blive inkluderet i folkeskolen. For der er ikke én løsning, som passer til alle. Forskning viser, at der har været en eksplosion i skolevægringen, særligt hos de børn, der har autisme eller adhd. Så for dem har inklusionsprojektet været enormt skadeligt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her