Allerede nu er de første tegn på en særdeles kritisk mangelsituation i sundhedsvæsnet begyndt at vise sig. Sværere er det blevet at få fat i stents, der bruges i behandlingen af blodpropper, ligesom kikkerter til kikkertundersøgelser er blevet mindre tilgængelige.
Sådan lyder opråbet fra blandt andre Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke. Bekymringen skyldes det, der ligner en forfejlet indførelse af nye, skærpede europæiske krav til medicinsk udstyr.